Foreningen

Grundejerforeningen Smørumvang er stiftet den 13. februar 1946. Grundejerforeningen ejede Smørumvang Vandværk fremtil 2013, hvorefter den blev købt af Forsyning Ballerup. Grundejerforeningen har ca. 190 medlemmer.

 Et historisk tilbageblik

Ledøje-Smørum Historisk Forening har udgivet et række artikler om Smørumvang. De har været så venlige at lade os publicere et par artikler på hjemmesiden:
 
"En varm og solrig dag i forsommeren 1955 havde jeg et ærinde i Ledøje-Smørum til et af sommerhusene i det område, som siden kom til at hedder Smørumvang. Her mødte jeg blandt andre snedkermester Andersen, som havde etableret sig med flere sommerhuse og grunde omkring søområdet ved Mosevej og Rugvej. Der blev hygget, og jeg blev villigt inddraget i et ”halvvådt” fællesskab med det resultat, at jeg dagen efter vågnede op med en mild ”tømmermand” og fik øje på et midlertidigt skøde på en 1399 m2 sommerhusgrund til en samlet pris af 5.400 kr. Jeg havde åbenbart medbragt kontanter nok til at kunne præstere en udbetaling på 50 kr. I dag lyder det jo ikke af meget, men sættes prisen i relation til min månedsløn på 411 kr., som på det tidspunkt var min begyndelsesløn i Privatbanken i København, begynder tingene at hænge sammen."
"Før udskiftningen lå Østre- og Vestre Tvillinggård i Smørumnedre by og var fæstegårde under Edelgave, og efter udskiftningen blev de flyttet til Smørumnedre Mark, det nuværende Smørumvang. I 1801 blev de begge frikøbt henholdsvis Vestre Tvillinggård af Niels Andersen og Østre Tvillinggård af Peder Larsen. Gårdene lå tæt op ad hinanden og havde gennem de næste ca. 150 år skiftende ejere. Vestre Tvillingegård blev nedrevet formodentlig i 1970-erne, og Østre Tvillinggård blev i 1946 købt af Hans Palle og hans kone Martha. Deres datter, Tove Laur- sen, har fortalt følgende om, hvorfor familien flyttede til Smørumvang, og hvordan familien klarede sig her."
 
Se endvidere www.lshist.dk.
(Artiklerne er publiceret i Årsskrift 2010. Årsskriften kan købes ved henvendelse til Ledøje-Smørum Historisk Forening)
Smørumvang Grundejerforening